NY I REFORMEREN
Du kan vælge forskellige muligheder, hvis du er ny i reformeren. Du kan fx vælge at tilmelde dig:
- Reformer Basis
- Reformer Slow
- Reformer Ryg
På alle disse klasser er træningen sammensat, så alle kan være med. Timen er for dig, der måske aldrig har trænet Reformer før – eller som er forholdsvis ny på reformeren. Vi arbejder ud fra helt basale Reformer Pilates Reformer øvelser, og tager os god tid til at forklare og vise dig hver øvelse.
Du kan også vælge et af vores intro forløb, som lægges på holdplanen efter behov.
På Reformer Introforløb træner du sammen med de samme deltagere 4 gange og er bagefter klar til at deltage på alle vores klasser.
REFORMER Klassisk & Klassisk PLUS
Reformer Klassisk er til dig, som har deltaget på Reformer Basis flere gange og er klar til lidt flere udfordringer. Du har fået en god forståelse af Reformer træningen. Vi underviser i en videreudvikling af pilates øvelserne med respekt for Joseph Pilates’ oprindelige metode. Vi arbejder med mere avancerede og udfordrende øvelser end på Reformer Basis, og du kan opleve, at du på denne time både bliver fysisk og mentalt udfordret.
Du skal vælge Reformer Klassisk, hvis du har trænet flere gange på Basis og er fortrolig med Basis øvelserne og hvis du vil gå lidt dybere i teknik, styrke og balance.
Reformer Klassisk PLUS er til dig, som har trænet Reformer i en længere periode og er klar til lidt flere udfordringer. Vi arbejder med klassiske øvelser og 2-3 mere udfordrende øvelser end på de andre klasser, og du kan opleve, at du på denne time både bliver fysisk og mentalt udfordret.
Du skal vælge denne time, hvis du er fortrolig med Reformer øvelserne og hvis du vil gå lidt dybere i teknik, styrke, balance.
REFORMER Sund Ryg & mobilitet
Reformer Sund Ryg ( & Stærk Core) sætter ekstra fokus på ryggen og alle de øvelser, der skaber øget fleksibilitet, styrke og bevægelighed. Øvelserne udføres i et langsommere tempo, hvor målet er at få det optimale ud af hver enkelt bevægelse og skabe kontakt mellem krop, hjerne og sind. Målet er således også at skabe øget bevidsthed om bevægemønstre og holdning, så rygproblemer forebygges i hverdagen.
Reformer Ryg, Skulder og Mobilitet fokuserer også på skulderøvelser og har du skader i skulder, nakke området er dette klassen for dig. Tempoet på klassen er langsomt og med fokus på åndedrættet og kroppen i samspil.
Reformer Mobilitet, Åndedrættet & Afspænding er for dig, der måske ikke har overskud til at deltage på de almindelige klasser pga fx stress eller skader, der skal tages ekstra hensyn til. Tempoet på klassen er langsomt og med fokus på åndedrættet og kroppen i samspil. vi afslutter med ca 10 min afspænding.
REFORMER Øvet
Reformer Øvet er til dig, som har trænet Reformer i en længere periode og er klar til lidt flere udfordringer. Vi arbejder med mere avancerede og udfordrende øvelser end på de andre klasser, og du kan opleve, at du på denne time både bliver fysisk og mentalt udfordret.
Du skal vælge denne time, hvis du er fortrolig med Reformer øvelserne og hvis du vil gå lidt dybere i teknik, styrke, balance og have sved på panden.
REFORMER Basis
På Reformer Basis får du en træning, hvor der stilles krav til dit fokus og kontrol. Selvom du allerede er fortrolig med øvelserne i reformeren, vil du både blive støttet og ikke mindst udfordret på dette hold. Efter få gange på Reformer Basis vil du opleve resultater, der både kan ses og mærkes.
Selvom du er øvet i reformeren er det ofte en god ide at vende tilbage til en Basisklasse indimellem.
REFORMER Slow
Reformer Slow er til dig, som gerne vil nørde lidt med øvelserne. Klassen er god til dig, der er begynder men også øvede får meget ud af, at vi sætter tempoet ned. Vi fokuserer på detaljerne i øvelsen, hvilke led du arbejder med og sidst men ikke mindst, arbejder vi med at få ro i kroppen og hovedet.
Mange af Modpols medlemmer er glade for Slow klasserne, fordi der er så meget fokus på detaljerne og teknikken i øvelserne. På Slow klasserne er der også fokus på stræk af bindevævet.
REFORMER Fit
Reformer Fit er til dig, som har deltaget på Reformeren flere gange og er klar til lidt flere udfordringer. Vi arbejder med øvelser der udfordrer din kondition. Vi bevæger os også på syregrænsen for de enkelte muskelgrupper, så du bliver udfordret på den gode måde. Læg dertil fed musik og god energi og du har en træning som både udfordrer dig fysisk, men også mentalt.
Vi benytter indimellem jump board i korte sekvenser, så lider du af fysiske skavanker så tag gerne en snak med instruktøren, inden du tilmelder dig til holdet.
REFORMER Energi, Funky Fredag og Stærk Krop
Reformer Energi, Funky Fredag og Stærk Krop er for dig, som vil have lidt mere sved på panden. Klasserne er højenergi-, helkrops-, HIIT-stil klasse, som er udfordrende, men enormt givende, og presser dig til at opnå de resultater, du ønsker.
Vi kan garantere, at du får brugt hele kroppen, får sved på panden og bliver udfordret. Tempoet er højere end til vores andre timer, så hvis det er lige noget for dig – så er det de klasser, du skal vælge.
Med innovativ jumpboard-koreografi og up-tempo moves er Energi og Funky Fredag klasser designet til at opbygge styrke og udholdenhed.
På Stærk Krop klasserne er der fokus på øvelser med mere vægtbelastning og hurtige skift mellem øvelserne.
Lider du af fysiske skavanker så tag gerne en snak med instruktøren, inden du tilmelder dig til klasserne.
Reformer Pilates
Reformer Pilates træning er funktionel træning, der toner og træner kroppen på en naturlig måde. Selve Reformeren består af en glidende vogn, stropper, fodbarre og fjedre med forskellige belastninger, der sammen med din kropsvægt yder modstand, når du træner.
Reformeren kan indstilles individuelt til dig, så du får mest muligt ud af træningen og undgår skader. Benyt et af vores begynder hold, så du lærer, hvordan du træner optimalt.
Reformer Pilates er for alle uanset form, alder, køn, fysik og eventuelle skavanker. Vi træner altid hele kroppen igennem hver gang.
Har du udfordringer, som vi skal tage hensyn til, kan øvelserne modificeres, så de passer til individuelle behov og færdigheder. Max. 11 medlemmer træner samtidig på reformer holdene. Efter få gange lover vi, at du kan mærke en forskel.
“In 10 sessions you will feel the difference, in 20 you will see the difference and in 30 you’ll have a whole new body.”
Joseph H. Pilates (1883-1967)