Reformer uddannelsen hos Modpol Pilates
En faglig uddannelse med fokus på praksis, forståelse og kvalitet
Hos Modpol Pilates tilbyder vi en grundig og praksisorienteret Reformer-uddannelse til dig, der ønsker at udvikle dine kompetencer som instruktør og lære at formidle Pilates med faglighed, nærvær og respekt for kroppens individuelle behov.
Du behøver ikke at have tidligere erfaring med undervisning, men vi forventer, at du har en oprigtig interesse for reformer træning, lyst til at lære og motivation for at arbejde med og undervise andre mennesker.
En solid personlig erfaring med reformer træning er en vigtig forudsætning for at få det fulde udbytte af uddannelsen. Erfaring med Matwork Pilates er ligeledes en fordel. Gennem din egen træning opbygger du en kropslig forståelse for øvelserne, bevægelsernes formål og de principper, der ligger til grund for en sikker og effektiv undervisning.
Derfor anbefaler vi, at du deltager i så mange reformer-timer som muligt inden uddannelsesstart – gerne på tværs af forskellige holdformater og med erfaring fra både holdtræning og personlig træning.
Vores tilgang til Reformer
Vi bygger vores undervisning på et solidt fundament i Joseph Pilates’ grundprincipper, men undervisningen vil samtidig være en nyfortolkning af de klassiske principper. Med dette fundament lærer du at omsætte teori til praksis og udvikle en undervisningsstil, hvor teknik, bevægelseskvalitet og individuelle hensyn er i centrum.
Hvad lærer du på Reformer-uddannelsen?
Uddannelsen giver dig et fagligt og praktisk fundament, som du kan bygge videre på i din udvikling som Reformer instruktør.
Undervisning på forskellige niveauer
Du lærer at tilpasse øvelser til forskellige niveauer og intensiteter, så du kan skabe en undervisning, der tager højde for deltagernes erfaring, forudsætninger og behov.
Anatomi, fysiologi og biomekanik
Du opbygger en grundlæggende forståelse for kroppens opbygning og funktion samt for de biomekaniske principper, der har betydning for bevægelse, teknik og udførelse af øvelserne.
Individuelle hensyn og særlige behov
Du får indsigt i, hvordan undervisningen kan tilpasses deltagere med forskellige fysiske forudsætninger og særlige hensyn, herunder f.eks. skoliose, diskusprolaps, osteoporose og spinalstenose.
Personlig mentorordning
Du får tilknyttet en personlig mentor, som følger dig gennem uddannelsen og støtter dig i din faglige udvikling. Her får du mulighed for at stille spørgsmål, modtage feedback og arbejde målrettet med dine kompetencer.
Faglig sparring og undervisningserfaring
Du får løbende sparring på både din egen træning og din udvikling som instruktør. Gennem praktiske øvelser og undervisning af andre deltagere får du mulighed for at omsætte din viden til praksis og opbygge større sikkerhed i instruktørrollen.
Mulighed for selvtræning i studiet
Som en del af dit uddannelsesforløb får du mulighed for at træne selvstændigt i studiet. Det giver dig plads til at fordybe dig i øvelserne, udvikle din egen teknik og styrke din kropslige forståelse.
Et uddannelsesforløb, der kræver engagement
Hos Modpol Pilates ser vi en reformer uddannelse som mere end et kort kursus. Uddannelsen er bygget op i moduler og tilrettelagt som et læringsforløb, hvor faglighed, praktisk erfaring og personlig udvikling går hånd i hånd.
Du skal derfor være indstillet på at investere både tid, energi og engagement i din uddannelse. Ud over den planlagte undervisning skal du afsætte tid til egen træning, øvelse med de øvrige deltagere, faglig sparring med din mentor og fordybelse i den teoretiske del af reformer øvelserne.
Det er gennem gentagelse, refleksion og praktisk erfaring, at du gradvist opbygger den forståelse og sikkerhed, der skal til for at undervise andre med kvalitet og omtanke.
Erfarne undervisere med fokus på din udvikling
Vores undervisere har solid erfaring med Reformer undervisning og andre undervisningsformer. De kombinerer praktisk erfaring med faglig indsigt og har fokus på at give dig de bedste forudsætninger for at udvikle dig som instruktør.
Hos Modpol Pilates prioriterer vi et læringsmiljø, hvor der er plads til spørgsmål, fordybelse og individuel udvikling. Vores mål er at klæde dig godt på til instruktørrollen med et stærkt fagligt fundament, en sikker praktisk tilgang og respekt for den enkelte deltagers behov.
Tilmelding og handelsbetingelser for uddannelse i Reformer
Tilmelding til Reformer uddannelse kan foretages her. Vælg ‘Book Online’, opret en profil og køb den relevante vare for Reformer uddannelse. Forplejning er ikke inkluderet i prisen.
Der er kun 11 pladser på uddannelsen, så tilmeld dig hurtigt for at sikre dig en plads.
Tilmeldingen er bindende, og det fulde beløb betales ved tilmelding.
Uddannelsen oprettes ved minimum 4 deltagere.
Vi tilbyder fuld refusion indtil 45 dage før uddannelsesstart. Ved afmelding senere end 45 dage før, gives der ingen refusion.
Aflysning: Vi forbeholder os retten til at aflyse eller flytte undervisningen i tilfælde af for få tilmeldte deltagere. Hvis uddannelsen aflyses, vil du få besked og mulighed for refundering eller ombooking.
Undervisning: Det er deltagernes ansvar at holde sig opdateret på undervisningsplanen og downloade alt undervisningsmateriale, som bliver gjort tilgængeligt 30 dage før kursus start.
Force Majeure
Modpol Pilates er ikke ansvarlig for ændringer eller aflysninger af uddannelsen forårsaget af force majeure. Ved ændringer, som skyldes sådanne forhold, vil der ikke blive refunderet indbetalte beløb, og uddannelsen kan blive gennemført på et senere tidspunkt.
Ved betaling af uddannelsen hos Modpol Pilates accepterer du vores handelsbetingelser.
Modul 1: Basis Pilates – Anatomi og Fysiologi
FORMÅL
Vi lærer dig om de 3 grundelementer i kroppens bevægeapparat, som der er fokus på i Pilates: Knogler, muskler og led. Desuden er der fokus på bindevævets funktion. Der fokuseres ligeledes på de fysiologiske effekter af træning.
Gennemgang af vejrtrækning under øvelserne.
Grundlæggende Pilates Matwork øvelser
Sikker træning og skadeshåndtering.
FORUDSÆTNING:
Ingen
TEORI:
Anatomi og Fysiologi
Skadeforebyggelse
Fordele og ulemper ved Reformer Pilates når medlemmer har skader
PRAKTIK:
Reformer principper intro og øvelser med inspiration i Joseph Pilates metoden
VARIGHED:
14 Timer
Modul 2: Reformer Pilates øvelser
FORMÅL
Gennemgang af reformeren og reformer øvelser med variationer
Intensitet i øvelser
FORUDSÆTNING:
Du skal have gennemgået modul 1 eller tilsvarende uddannelse i:
- Basis Matwork Pilates
- Anatomi/Fysiologi
TEORI:
Gennemgang af Reformer øvelser
PRAKTIK:
Reformer øvelser
VARIGHED:
18 Timer
Modul 3: Reformer pilates praktik
FORMÅL
Fokus på program og flow
Modifikation ved specielle udfordringer
Inspiration til energiøvelser
FORUDSÆTNING:
Du skal have gennemgået modul 2 eller tilsvarende uddannelse
TEORI:
Programlægning
PRAKTIK:
Reformer programmer opbygges og øves
VARIGHED:
10 Timer
Modul 4: Instruktørrollen og praktik
FORMÅL
Instruktørrollen:
Faglighed
Sammensætning af programmer for klasserne Basis, Klassisk og Energi
Formidling
Vi lærer dig, hvordan du kommunikerer klart og tydeligt, og hvordan du sikrer en høj træningskvalitet. Vi lærer dig om sammenhængen mellem musikvalg og intensitet i undervisningen.
FORUDSÆTNING:
Du skal have gennemgået modul 3 eller tilsvarende uddannelse
TEORI:
Musikvalg
PRAKTIK:
Praktiske øvelser til forskellige klassetyper
Optimal formidling/musikvalg i undervisningen
VARIGHED:
6 Timer
Modul 5: Praktik og Eksamen
FORMÅL
Praktisk orienteret modul hvor du lærer at undervise i reformeren ved at observere og øve. Du tilknyttes en erfaren instruktør, som er din mentor.
Modulet består af:
4 Observationsklasser
3 Kaninklasser hvor du øver dig i at undervise dine venner og familie
5 Mentorklasser som er klasser, som du gennemfører i samarbejde med en erfaren instruktør
Modulet afsluttes med praktisk eksamen
FORUDSÆTNING:
Du skal have gennemgået modul 4 eller tilsvarende uddannelse
PRAKTIK:
Faglighed og formidling ved undervisning
Eksamen
VARIGHED:
12 Timer med vejledning + egen undervisningspraksis
Varighed og pris
I alt 56 undervisningstimer – 15.000 kr. inkl. moms (Early Bird – book din plads inden 31. december 2026 kr. 12.000 inkl. moms)
Uddannelsen består af 5 moduler:
- 1. modul á 14 timer – 3.500 kr.
- 2. modul á 18 timer – 4.500 kr.
- 3. modul á 10 timer – 2.500 kr.
- 4. modul à 6 timer – 1.500 kr.
- 5. modul à 12 timer – 3.000 kr.
Eksamen ligger i slutningen af modul 5.
Du kan fravælge enkelte moduler, hvis du fx allerede har en Matwork Pilates uddannelse eller uddannelse inden for Anatomi og fysiologi. Vi anbefaler dog, at du deltager på hele uddannelsen, da forløbet er tilrettelagt som en samlet uddannelse.
I uddannelsen medfølger 10 gratis klip til reformer klasser i Modpol.
Uddannelsesdatoer forår 2027
- 1. modul á 14 timer – 6. & 7. marts (kl. 9.30-16.30)
- 2. modul á 18 timer – 12., 13. & 14. marts (kl. 12-18)
- 3. modul á 10 timer – 10. & 11. april (kl. 12-17)
- 4. modul à 6 timer – 25. april (kl. 12-18)
- 5. modul à 12 timer – Timerne afvikles i perioden 11. april – 30. april – Afslutning primo maj
Udover undervisningstimerne skal du forvente, at bruge en del timer på selvstudie, teori, egen- og gruppetræning i reformeren.
Der er mødepligt til uddannelsen. Bliver du forhindret i at deltage købes privattimer til opsamling af den manglede undervisning.
Praksis i undervisningen
Vi lægger stor vægt på din praktiske forståelse af øvelserne, og du kan derfor forvente, at bruge en del tid i Reformeren.
Undervisningsmaterialet er primært digitalt, som giver dig mulighed for at lære forskellige varianter af de forskellige øvelser. Vi underviser desuden i tilpasning af øvelser til kropstyper, kropsbygning og fysiske udfordringer.
Du vil blive trænet i den praktiske formidling af øvelserne og hele vejen igennem uddannelsen har du adgang til din personlig mentor, som du kan bruge som sparringspartner.
Kontakt os endelig for mere information og aftale om DIT personlige forløb.
Du kan skrive til info@modpol-pilates.dk eller ringe på 6160 0080.
